HEM HINDBORG DØLBY KIRKER  
Hem - Hindborg - Dølby Sogne - Skive Provsti - Viborg Stift

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Velkommen
Hem Kirke
Altertavlen
Kirkegården
Hindborg kirke
Dølby Kirke

Hem Kirke Krarupvej 9 7800 Skive 
(Har åben i dagtimerne)

Hem Kirkes kor og skib er romansk og bygget af granitkvadre og marksten.

I senmiddelalderen blev koret forlænget, og såvel dette som skibet fik nye gavle, opført af munkesten og prydet med blændinger.

I senmiddelalderen blev også tårnet og våbenhuset opført. Ved en hårdhændet restaurering i slutningen af 1800-tallet blev granitkvadrene i kor og skib samlet forneden, og det øvrige murværk skalmuret med små røde mursten.

Tårnet har næsten samme bredde som skibet. Med undtagelse af kvadre forneden er det opført af munkesten. I mellemstorkeværket har det til tre sider to små lysåbninger, tvillingglugger.

Kirkeklokken er fra tiden 1150-1200 og hører til landets ældeste.

I dec. 2011 fik den gamle klokke selskab i form af en ny klokke.
Den ny klokke, som er automatisk, skal afløse den gl. klokke i det daglige.Den gl.klokke vil dog stadig blive brugt sammen med den nye klokke ved gudstjenester m.m. 
 

I midten af 1780'erne indrettede den daværende kirkeejer, grev Trampe, Krabbesholm, tårnrummet til begravelse af sine svigerforældre, generalmajor Jens de Poulsen og Charlotte Amalie Wurf.

Da kirken i 1944 fik sit første orgel, blev kisterne anbragt i en krypt under tårngulvet, mens det fornemme rokokko-smedejernsgitter med svungne initialer er bevaret. Pladerne fra kisterne er ophængt i våbenhuset.

Klik her og læs gravskriften

Hem kirke, Viborg Amt. Kapelsdør. Slægtstavler for Adam F. Trampe og Gertrud Poulson 

 

På skibets nordvæg hænger et maleri af A.F. Jæger, som indtil 1926 dækkede altertavlens nadverbillede. Er nu nedtaget og lagt i kirkens gemmer.

Altertavlen er et lille, elegant arbejde i senbarok fra slutningen af 1600-tallet med det oprindelige alterbillede.
Den brede korbue er formentlig udvidet betragteligt i forhold til den oprindelige.



Læs om altertavlen
 


 

 

 

Prædikestolen er et landligt renæssancearbejde med malet årstal: 1711. Den har evangalistiskebilleder i storfelterne. Lydhimlen er lidt yngre.
 

Læs om altertavlen
 

 

 

I korets gavl indmuredes en ejeddommelig granit kapitæl med to smukt huggede mands hoveder. De stammer formentlig fra en portal. 

Granitdøbefonden med rundstav om den glatte kumme er forsynet med kande fra ca. 1980 og fadet er fra begyndelsen af 1700-tallet. 

Det er ikke rigtigt. Kanden er ny (ca. 1980), men fadet, som ses på billedet, er fra begyndelsen af 1700-tallet.   

  

I våbenhuset ses en tilmuret spalte. Gennem den har præsten måske talt til de spedalske og rakt dem nadverbrødet. På grund af smittefaren måtte de ikke indfinde sig i kirken. 

Et gl. foto af Hem Kirke. Hvor gl. det er, er svært at sige, men de afbilledes påklædning kan måske være et hint.

Fotoet til højre er fra, så vidt vi ved, en høstgudstjeneste i Hem kirke.

Opdateret den 04-10-2017    

Siden er designet med www.e-hjemmeside.dk

[ Login ]