Sognepræst: Morten Rydal  Brøndumvej 34, 7800 Skive Tlf.nr.: 97 53 10 35 Mail: mry@km.dk

Obs: er du her på siden på din ipad, så husk at vende og dreje den for en bedre læseoplevelse.

DRØMME OG REJSER

Onsdag den 24. Maj kl. 19.00 

Koncert i Hem kirke

En musikalsk rejse igennem Europa 
 

Tanya Kristensen - sang Lars Fløe - klaver

Tale til konfirmanderne 2023

Kære konfirmander

Det, som jeg sagde i prædikenen, vil jeg også sige til jer: Det, som I tror I skal – det skal I slet ikke. Der noget helt andet, som I skal. Men det skal I så til gengæld også. Jeg gentager det lige, for det er vigtigt: Det, som I tror, I skal – det skal I slet ikke i virkeligheden. Der er noget helt andet, som I skal. 

Det, som I først og fremmest skal – det har I hørt før: Du skal elske Herren din Gud og din Næste som dig selv. Alt det andet, som folk vil bilde jer ind, at I skal, alt det, de kendte siger, I skal. Alt det sjove og seje og smarte, I ser på Tik-tok og Snapchat. Det er slet ikke det, I skal. Det lyder måske kedeligt. Det lyder nok også ret almindeligt sagt i en kirke. Men det, der er kedeligt og almindeligt, er ikke altid så tosset. 

Nu vil jeg give jer en sidste opgave. I troede måske, at nu havde I fri, men så let slipper I ikke. Opgaven lyder sådan her: Om ikke så længe skal nogle af jer på efterskole. Andre skal måske begynde i en ny klasse, og atter andre skal bare starte, hvor I slap efter sommerferien. Og når I så den første dag møder de andre, nye eller gamle kammerater, og de spørger jer, hvad I sådan har lavet i sommerferien – så prøv at være rigtig rigtig kedelige. Prøv at være modige, gå imod strømmen fortæl noget rigtig kedeligt og almindeligt om jer selv. Sig f.eks.: Ja, jeg har siddet og talt med min guldfisk Henry hele sommerferien. Han har svømmet 7234 gange frem og tilbage i sit akvarium. Jeg har selv talt det. Eller: Jeg har siddet og set på, hvor hurtigt maling tørrer. Er det den røde eller den grønne maling? Det viste sig, at den røde maling tørrede en lille smule hurtigere end den grønne. Eller: Jeg har siddet og ordnet min viskestykkesamling her i sommer. Jeg har fået fat i sådan et flot et med røde tern på, jeg har givet det nummer 278 i samlingen. Eller: Jeg har siddet og set flow-tv fra storkereden i Bækmarksbro på TVMidt/Vest. Først var storken der, og så gik der 16 timer, hvor den ikke var der. Så var den der igen, og så gik der tre dage, hvor den ikke var der.

Sådan noget i den stil, I kan selv fortsætte - altså noget helt usandsynlig kedeligt. Hvis I tør det, har I virkelig lært noget. Hvad er det? Jo, at vi Gud ske lov er fritaget fra altid at skulle være smarte og sjove og enestående og særlige og anderledes og unikke. For det er overhovedet ikke det, vi skal. Det er bare noget, vi tror vi skal. Og det er helt vidunderligt at være fri for at skulle være det.

Jeg vil vædde en æske tavlekridt på, at I er bange for, at de andre skal synes, I er kedelige. At de skal synes, I er alt for almindelige. Det er I slet ikke alene om. Spørg bare far og mor. Det, de er allermest bange for, det er ikke at snyde i skat eller arbejde lidt sort eller narre forsikringsselskabet sådan til husbehov. Det er derimod, at andre skal synes, de er kedelige og almindelige. Folk i Danmark frygter det at være kedelig og almindelig – mere end noget andet. I fjernsyn og medier ser vi ikke andet end særlige og enestående og anderledes og spændende mennesker. Og så tror vi, at sådan skal vi også være.

Men I må godt være kedelige og helt almindelige. Det er faktisk usundt og farligt at tro, at man skal være spændende og sjov og anderledes og enestående hele tiden. Det får vi stress af. Og det er dumt, for det, som var smart i går – det er overhovedet ikke smart i dag. Og det, som er smart og flot og sejt i dag, det er allerede kedeligt i morgen. Og det som er smart i morgen, det er noget så kedeligt og gammeldags allerede om en uge. 

I vil mange gange møde kammerater, som vil være helt vilde for at I skal tro, de er noget helt særligt. Helt særligt sjove, helt særligt seje og helt særlig alt-muligt. Og hvis I tror det samme, så vil I snart være deltagere i en rigtig dødssyg konkurrence om at være mest særlig og mest interessant og mest sejog mest lækker. Den skal I ikke hoppe på. Vær tålmodige. Læn jer op ad det, Jesus sagde, når han fortalte om faderen, der bød sin søn velkommen hjem, selvom sønnen havde været en kæmpe klaphat og smidt alle sine penge ud. Lad bare de andre tro, I er kedelige og almindelige og hverdagsagtige i begyndelsen. En dag bliver de trætte af at skulle være smart – og så vil de få øje på jer. Og da vil jeg ønske, at de hos jer opdager, hvad vi mennesker virkelig skal. 

Det er dette: Du skal elske Herren din Gud og din Næste som dig selv. Det er: Jeg behøver ikke være alt mulig. Det særlige, som jeg er – det er allerede kendt hos Gud. Og Gud forlanger i virkeligheden kun én ting af os. Kun én ting. Det er os andre, der stiller alle de dér fjogede krav til os selv og hinanden om at vi skal være sådan og sådan. Gud forlanger kun eet: At vi stoler på ham og er tro, at vi er trofaste, at vi er ærlige, at vi er til at stole på. Og så at vi har fokus på, hvad andre virkelig trænger til – ikke alt det, de lader som om.

Så, kære konfirmander. Det er opgaven: I skal vove at være kedelige og helt almindelige. I skal vove at blæse på alt det blanke og glitrende, vi tror, vi skalvære. For det skal vi Gud ske lov slet ikke.

Lykke til, alle 15

Amen

Sidste opdatering 15-04-2023