Hem - Hindborg - Dølby Sogne - Skive Provsti - Viborg Stift

HEM HINDBORG DØLBY KIRKER


Sognepræst: Morten Rydal  Brøndumvej 34, 7800 Skive Tlf.nr.: 97 53 10 35 Mail: mry@km.dk

Obs: er du her på siden på din ipad, så husk at vende og dreje den for en bedre læseoplevelse.

Prædiken til 22. s. e. trin. II, 2020

Prædiken til 22. s. e. trin. II, 2020
Matt 18, 1-14
Salmer: 739, 599, 652, 41, 732

O, lad din Ånd forbinde
vor sjæl med himmerig,
lad føle mand og kvinde,
Gud har forbarmet sig

 

Lad os begynde denne morgen med at tænke stort. Det er tidligt på dagen, men lad os nu alligevel stille nogle af de store spørgsmål og sammen finde nogle af de store svar. De kommer her:

Er farven gul firkantet eller rund? Hvor mange timer går der på en kilometer? Hvor langt er tusind kroner? Hvad er arealet af salt? Hvad er højest: Rundetårn eller et tordenskrald? Hvad er begyndelsen og enden på en pølse? Hvor mange er gennemsnittet af en makrel? Ja, det er svære spørgsmål. Og egentlig skulle I nu have udleveret blyant og papir, så I rigtig kunne sidde og gruble over det, men jeg skal være flink og give jer svarene ganske gratis: Er farven gul firkantet eller rund? Svaret er: Et strygejern. Hvor mange timer går der på en kilometer? Svaret er 239 kroner og 25 øre. Hvad er arealet af salt? Svaret er: 60 watt. Hvad er højest: Rundetårn eller et tordenskrald? Her er svaret: Nej! Hvad er begyndelsen og enden på en pølse? Svaret er: 4 deciliter piskefløde. Og endelig: Hvad er gennemsnittet af en makrel? Svar: En halv EU-palle eller 2 rummeter, hvis det er onsdag.

Nu er vi så kloge. Nemlig på, at hvis man stiller et åndssvagt spørgsmål, får man et åndssvagt svar. Eller sagt på en anden måde: Hvis spørgsmålet er uden mening, bliver svaret det også. Og man kan ikke tillade sig at blive sur over det meningsløse svar, for man har selv bedt om det, hvis man har stillet et meningsløst spørgsmål. Når så mange synes, de er berettiget til at tale ned til folk, der tror på Gud og til at gøre nar af kristendommen, så hænger det måske sammen med, at de ikke ved, hvad de spørger om, eller at de stiller umulige spørgsmål, som ikke giver mening.

Forestil jer, at vi rejser ned til Amazon-junglen og finder en indianerlandsby, hvor de aldrig har haft kontakt med den moderne verden. Med os har vi et fjernsyn, som vi stiller op foran stammens ældste, der sidder rundt om bålet. Vi tænder for fjernsynet og viser dem en Champions League-kamp mellem Barcelona og Liverpool. Det sidder de så lidt og kigger på, indtil den klogeste af dem slår sig for panden og siger: Sikke noget pjat! Hvis det gælder om at få bolden ind i de dèr hvide net i hver ende af banen – hvorfor er der dog så ikke en eneste af de 22 tumper, som samler den op i hænderne og løber ned og lægger den på plads? Hvor svært kan det være? Se, det vil jo ikke være så dumt tænkt. Men han stiller et forkert spørgsmål. Det ved han bare ikke. For han kender ikke noget som helst til fodbold. Han ved ikke, at der er en regel, der siger, at man ikke må røre bolden med hænderne. Spørgsmålet bliver dermed meningsløst, så klogt og snusfornuftigt, det end er. Set fra indianerens synspunkt er alle fodboldspillerne ganske rigtig nogen tumper, men vi andre ved, at det hænger anderledes sammen.
Sådan er det måske også med os og Gud? Når det gælder ham, stiller vi ofte de forkerte spørgsmål. Der er f.eks. dem, der siger ligesom de gamle Sovjet-ledere sagde, dengang kosmonauten Juri Gagarin landede med sin rumkapsel efter at han som den første mand havde været oppe i rummet: Ha, ha, der kan I bare se: Gagarin så ikke Gud deroppe, altså er Gud slet ikke! Det var jo nok rigtig nok, at Gagarin ikke havde set Gud, men det kunne jo have andre årsager. Hvem siger f.eks., at Gud stiller sig op og lader sig observere som en anden forsøgskanin? I medierne og i tusindvis af hyldemeter bøger har filosoffer og forfattere gjort nar og sagt: Hvor er det latterligt, hvad kristendommen påstår! Altså: Hvorfor lader Gud Jesus Kristus leve og dø for vores synder? Hvis han havde ville frelse os, kunne han jo bare sige et ord, knipse med sine almægtige skaberfingre – og så ville alle problemer være væk? Spørg de smarte unge studieværter på P3, og de vil grine sig halvt fordærvede og sige, at man da skal være mærkelig kristen eller religiøs oven i hovedet for at tro på sådan noget vrøvl. Men måske har de bare stillet spørgsmålet forkert?
Jesus advarer dem, der hoverer over for dem, som han kalder ”sine” små: Hvis I tillader jer at gøre nar eller hovere over dem, gøre dem bange og usikre og miste tilliden til mig – blot fordi I selv har stillet de forkerte spørgsmål – så I skulle have en æselmøllesten hængt om halsen og være smidt ud i vandet. Så kunne I lære det! Hvor vover I at undergrave et lille menneskes tro på mig? Hvor vover I med jeres golde fornuft og indskrænkede blindvinkel-forstand at tage alt håb og tro og glæde fra et andet menneske? Det ville svare til, at jeg gjorde nar af jer, fordi I ikke forstår, at arealet af salt er 60 watt. Det er ikke bare uanstændigt åndshovmod af mig, det er også uredeligt af mig, for jeg har spurgt forkert og går derfor rundt med et forkert svar.

Jesus kalder et lille barn hen til sig og siger: Hvis I ikke bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Det betyder ikke, at vi skal være naive og umiddelbare som børn, for det bliver vi ikke. Sammenligningen med barnet går ikke på barnets troskyldighed. Den kan vi ikke tvinge frem, om vi så prøvede fra nu af og lige til der er to torsdage i en uge. Nej, det går på den ydmyge indrømmelse af, at vi over for livets herre, vor Gud og skaber, Jesu Kristi Fader er stillet som små hjælpeløse børn, der må finde sig i, hvad deres forældre bestemmer over dem. Hvis man ikke vil tage den plads, men stille sig op som dommer over Gud og hans veje, så står man et forkert sted og stiller alle de helt forkerte spørgsmål, som er lige så skøre og meningsløse, som dem, vi begyndte med.

Men lad os nu bare tage det spørgsmål, jeg nævnte før: Hvorfor lader Gud Jesus Kristus leve, dø og opstå – for på den måde at frelse os og tilgive os? Hvorfor valgte han ikke en lidt nemmere måde? Han kunne jo, som jeg nævnte, have knipset med sin almægtige finger og tryllet os om, så vi alle sammen tror på ham og lever næstekærligt efter hans bud? Det lyder som logik for perlehøns, - ja, men netop for perlehøns. Jeg tror, vi ville betakke os for at blive bedømt ud fra en perlehønes logik. Spørgsmålet er forkert stillet, for det er stillet, som om vi var en slags linjevogtere til tilværelsen, og kunne stå derude på linjen og bedømme både spillere og dommer.

Hvad nu hvis det er Guds eneste mulighed? Hvad nu, hvis det er den eneste udvej, han kunne finde for os. Hvad nu, hvis det virkelig er så alvorlig galt fat med os, at Gud måtte finde en så kroget løsning, at han måtte lade det bedste menneske i verdenshistorien, den eneste, som nogensinde har opfyldt Guds vilje til punkt og prikke – at han måtte lade ham dø for onde og blinde menneskers hånd? Tag det billede, Jesus bruger om Gud eller sig selv: Lad os sige, Gud er som hyrden, der lader de 99 får blive i ødemarken – alene for at finde den gamle galsindede og ildelugtende vædder, som er stukket af igen? Hvad vil ikke de 99 får tænke, som må stå der tilbage alene og overladt til ulve og sjakaler? Vil de mon ikke tænke: Vores hyrde er gået fra os. Han har svigtet os. Vi er ladt i stikken. Vi er alene? Det er vel fårelogik. Men hyrden handler som han gør, fordi det er den eneste mulighed, han har, hvis han virkelig vil redde den gamle ildelugtende, galsindede vædder. Hyrderne på Jesu tid var i klemme, hvis de mistede et får. De risikerede at skulle erstatte det tabte dyr over for ejeren. De måtte virkelig tage deres arbejde alvorlig. Hyrden må altså lade fårene stå der og tro, de er forladt. Han må løbe den risiko, at fårene tror, der ingen hyrde er mere – hvilket der jo er, men fårene står sikkert der og mæher og siger: Kan I se nogen hyrde måske? Nej, han er slet ikke! Og den gamle galsindede vædder, som har forvildet sig væk i bjergene – den tror også, den er fortabt. Den hører ulvene hyle og mærker angsten krybe ind på sig og ved ikke, at hyrden er på vej for at redde den.

Det er jo en lignelse. Men den fortæller os noget, som vi aldrig får med, når vi måler Gud og tilværelsen med vores nyudsprungne målerlarveforstand: At vi, at vi alle er fortabte, er på vildspor, er forvildede, at vi alle som én har bevæget os langt væk fra det, der var meningen. At vi er som den gamle fortabte vædder: Kommet væk fra sin vej og sin fold.

Hvad nu hvis det er sådan, at Gud ledte og ledte efter én iblandt os, som var retfærdig og af hjertet elskede Gud og sin Næste, men han fandt ikke én? Hvad nu, hvis han kun så ondskab, svigt, synd og død, når han så ned til os. Og han dog alligevel ikke ville påtvinge os sin vilje, men ville vinde os for sig? Frivilligt, skulle det være? Hvis han nu sendte én, som han ville sætte i vores sted, én som ikke faldt i hovmodets og alle mulige andre fristelser, og lod ham være en stedfortræder, en syndebuk for os? Hvad nu, hvis vi kun har fortjent døden? At vores udsigt er fortabelse, fordi vi allerede er fortabte. Hvis vi spørger sådan her i stedet for: Hvem er jeg, at Gud skulle vove sådan en dristig plan for min skyld? Hvad er der i mig, som fik Gud til at gå så langt? Hvad var det for bevæggrunde, Gud havde til at gøre sådan? Hvis vi spørger sådan, så begynder der at være mening i spørgsmålet. Og så begynder evangeliet også at give svar. Lignelsen om de 100 får åbner sig pludselig: Gud opsøger det fortabte. Der er noget i ham, noget uforklarligt, et ulogisk bånd, som han har bundet sig selv til os med: Nemlig hans egen troskab. Hans godhed.

Men som sagt. Jesus er ude med riven efter vores klogskab og hovmod: Hvis I vidste, hvad jeres dumme ord og dumme grin gør af ondt for andre, for små mennesker imellem jer, når I i tankeløshed griner og gør nar af det, der forekommer jer dumt – blot fordi I selv har spurgt forkert. Hvis I vidste det, ville I ikke bare hugge hånd og fod af, men hælde kogende bly i halsen, så I aldrig mere skulle tage troen fra et lille menneske.

Amen

Gudstjenesteliste

Dato

Hem

Hindborg

Dølby

Prædikant

25/10

10.15

 

 

Rydal

1/11

 

 

19.00

Rydal (allehelgen)

8/11

 

 

10.15

Rydal

15/11

 

10.15

 

Hans Erik Apelgren

22/11

10.15

 

 

Rydal

25/11

 

 

19.00

Sangaften

29/11

 

10.15

 

Rydal Indsamling
Pakistans kirke

6/12

10.15

 

 

Rydal

9/12

19.00

 

 

Lucia

13/12

 

10.15

 

Rydal

20/12

 

 

14.00

Mads Callesen

24/12

16.30

15.15

14.00

Rydal (Tilmelding!!)

25/12

10.15

9.00

 

Rydal

26/12

 

 

10.15

Rydal

27/12

10.15

 

 

Rydal

1/1

 

 

10.15

Rydal Indsamling

Bibel-selskabet

3/1 10.15     Rydal

10/1

 

10.15

 

Rydal

17/1

10.15

 

 

Rydal

24/1

 

 

10.15

Rydal

31/1

 

9.00

 

Annonceres

7/2

19.00

 

 

Rydal
konfirmandgudstjeneste

14/2

 

 

10.15

Rydal

21/2

 

10.15

 

Rydal

28/2

9.00

 

 

Annonceres

3/3

 

 

19.00

Fastegudstjeneste

Arrangementer og andet




Sidste opdatering 30-10-2020

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk